Synsprøve

Hvis du har brug for en synsprøve, er du velkommen til at besøge os hos Vallensbæk Optik. En typisk synsprøve udføres ved hjælp af bogstavstavler og en phoroptor, der ligner en stor brille med flere forskellige linser. Under synsprøven vil der blive udført op til 21 tests for at afsløre eventuelle synsfejl. Vi kan også udføre individuelle prøver, såsom en måling af øjets optiske system, for at klarlægge eventuelle fokuseringsproblemer, samsynsproblemer eller bygningsfejl.

Udover at teste synet kan vi også undersøge funktionen af øjenmusklerne samt farvesyn, stereosyn og dybdesyn. I særlige tilfælde kan der være behov for en grundigere undersøgelse af hornhinden, hvor vi blandt andet måler trykket i øjet. Hvis vi støder på problemer, som vi ikke kan løse, vil vi henvise dig til en øjenlæge.

Under synsprøven vil vi også spørge ind til dine læsevaner, eventuelle øjenproblemer, hovedpine og arbejdsmiljø. Baseret på prøveresultaterne og dine svar vil vi give vores anbefalinger til løsninger på dine synsproblemer, om det så er briller, kontaktlinser eller synstræning.

En synsprøve tager typisk omkring 30 minutter, og vi anbefaler, at du bestiller tid i forvejen.